Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om samtaler, priser, parkering, afbud og den afklarende telefonsamtale.

Der er 1 times gratis parkering ude foran klinikken. Ellers henvises til Cronhammar P-Hus, Sjællandsgade 10E, 7100 Vejle, hvor der er gratis parkering i 2 timer. P-huset ligger cirka 4 minutters gang fra klinikken. Orientér dig grundigt på skiltene.

Ja. Du kan få en kort uforpligtende og afklarende telefonsamtale på ca. 10 minutter. Samtalen er ikke terapi, men en mulighed for kort at afklare dine behov og høre, om et forløb hos Malou kan være det rette for dig.

Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du i nogle tilfælde få helt eller delvist dækket udgifterne til psykoterapi. Kontakt dit forsikringsselskab for at undersøge dine muligheder og spørg specifikt, om de kan bevilge et forløb hos mig.

Der er ikke offentligt tilskud til psykoterapi og du kan altså ikke bruge en henvisning fra din læge.

Ja. Klinikken ligger lige ved Vejle Banegård og er derfor nem at komme til med både bus og tog.

Den første samtale handler om at lære hinanden at kende og få en forståelse af din situation. Sammen afklarer vi dine ønsker og mål, og du får mulighed for at mærke, om kemien er den rette.

Ja. Jeg tilbyder både samtaler med fysisk fremmøde i Vejle og online terapi.

Begge former har deres styrker. Mange oplever, at det er lettere at skabe en tryg relation ved fysisk fremmøde, mens online terapi kan være en fleksibel løsning, hvis transport er en udfordring, eller hvis det føles lettere at tale sammen hjemmefra.

Vi finder sammen den løsning, der passer bedst til dig og din situation.

Nej. Du behøver ikke forberede noget, og der er ingen rigtig eller forkert måde at starte på.

Mange oplever, at det kan være svært at sætte ord på det, der fylder. Derfor hjælper jeg dig med at finde ud af, hvor vi skal begynde. Hvis du allerede ved, hvad du gerne vil tale om, tager vi naturligvis udgangspunkt i det.

Både psykologer og psykoterapeuter arbejder med samtaleterapi og hjælper mennesker med blandt andet stress, angst, sorg, livskriser og udfordringer i relationer.

Den væsentligste forskel ligger i uddannelsesbaggrunden. En psykolog har en universitetsuddannelse i psykologi, mens en psykoterapeut har en flerårig psykoterapeutisk uddannelse med fokus på samtaleterapi, relationer og personlig udvikling. Mange psykoterapeuter har desuden en anden sundheds- eller socialfaglig grunduddannelse.

Jeg er psykoterapeut MPF, specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske og har mere end 20 års erfaring fra psykiatrien.

Metakognitiv terapi (MCT) er en veldokumenteret behandlingsmetode, der fokuserer på, hvordan vi forholder os til vores tanker – frem for selve tankernes indhold.

Udgangspunktet er, at negative tanker og følelser er en naturlig del af livet. Psykiske problemer som stress, angst og depression kan opstå eller vedligeholdes, når vi bruger meget tid på bekymringer, grublerier og overanalysering.

Målet med metakognitiv terapi er at hjælpe dig til at bruge mindre tid på de tankeprocesser, der fastholder problemerne, så du får mere ro og overskud i hverdagen.

Det er meget individuelt. Nogle oplever, at få samtaler er nok til at skabe nye perspektiver, mens andre har glæde af et længere forløb. Vi vurderer løbende sammen, hvad der passer til dine behov.

Ja. Som psykoterapeut og sygeplejerske har jeg tavshedspligt, og alt, hvad vi taler om, behandles fortroligt.