STRESS
Når stress fylder for meget
Stress kan komme snigende eller opstå, når kravene bliver for store. Jeg tilbyder et trygt rum, hvor vi sammen finder vejen tilbage til ro, overblik og balance.
Når kroppen og hovedet siger fra
Stress kan komme snigende over tid, men kan også opstå efter en længere periode med belastning, ansvar eller for mange krav på én gang. Mange oplever, at kroppen begynder at reagere, før man selv helt har forstået, hvor presset man er.
Typiske tegn kan være søvnproblemer, tankemylder, indre uro, kort lunte, træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer eller en oplevelse af ikke længere at kunne følge med.
Mange oplever, at det først er, når kroppen siger fra, at de opdager, hvor længe de har været under pres.
Hvordan kan samtaler hjælpe?
I samtalerne arbejder vi med at skabe overblik over de belastninger, der påvirker dig. Sammen undersøger vi både de ydre krav og de indre mønstre, som kan være med til at fastholde stressen.
Vi ser på, hvordan du kan skabe mere ro, tydeligere grænser og en hverdag, hvor der igen er plads til overskud og det, der er vigtigt for dig.
I tvivl om det er det rette for dig?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende afklarende telefonsamtale på ca. 10 minutter, hvor vi kan tale om dine behov og afklare, om et forløb hos mig passer til dig.
